DIAMANT SUTRAEN
Belæringen om
Visdommens Perfektions Diamant
1 Grunden og årsagen til forsamlingen.
Således har jeg hørt: Engang opholdt Buddha sig i Jeta parken, nær Sravasti, med et følge på tolv hundrede og halvtreds munke.
En dag ved middagstid, tog den Verdensærede sin klædning på og begav sig med tiggerskål i hånden ind til den store by Sravasti for at tigge føde ifølge traditionen. Efter at have tigget fra dør til dør, vendte han tilbage til sit tilholdssted og indtog sit måltid. Da han havde spist, lagde han sin klædning og tiggerskål væk, vaskede sine fødder, ordnede sit sæde og satte sig.
2 Subhuti anmoder om instruktion.
Iblandt forsamlingen var den ærværdige Subhuti. Han rejste sig, blottede sin højre skulder, knælede på sit højre knæ, løftede respektfuldt sine hænder samlet og sagde til Buddha: "Verdensærede, det er meget værdifuldt, som Tathagataen er opmærksom på alle opvågnede væsner (Bodhisattvaerne), og hvor godt han beskytter og belærer dem. Verdensærede, hvis retskafne mænd og kvinder ønsker at erkende den højeste oplysning, hvorledes bør de forholde sig, og hvordan bør de kontrollere deres tanker?”
Buddha sagde: "Udmærket Subhuti! Som du siger, beskytter, opmuntrer og belærer Tathagataen Bodhisattvaerne. Lyt nu og tag mine ord til hjerte. Jeg vil nu forklare dig, hvorledes retskafne mænd og kvinder, der ønsker at erkende den højeste oplysning, bør dvæle, og hvorledes de bør kontrollere deres tanker."
Subhuti svarede: "Verdensærede, med glædelig forventning længes vi efter at høre."
3 Den store vejs sande lære.
Buddha sagde: "Subhuti, alle Bodhisattvaer og Mahasattvaer bør tæmme deres sind på følgende måde. Alle levende væsner, hvad enten de er født fra æg, livmoder, ved fugtighed eller ved transformation, hvad enten de er med eller uden form, hvad enten de er i en tilstand med tanker eller er fri for tankevirksomhed, eller fuldstændig fri fra alle tankeverdner - alle bliver de ført af mig til frit og ubegrænset Nirvana. Men, selvom umådelige utalte skarer af væsner således er blevet befriet, er i virkeligheden ikke et eneste væsen blevet befriet. Hvorfor er det således Subhuti? Fordi, hvis en Bodhisattva stadig nærer ideen om et ego, en personlighed, et væsen eller et adskilt individ, da er han ingen sand Bodhisattva.
4 Den vidunderlige praksis af ikke-tilknytning.
Yderligere, Subhuti, bør en Bodhisattvas sind ikke dvæle ved noget som helst, når han praktiserer velgørenhed. Han bør praktisere velgørenhed uden hensyn til form, uden hensyn til lyd, lugt, berøring, smag eller andre kvaliteter. Således skal en Bodhisattva praktisere velgørenhed uden tilknytninger. Hvorfor? Fordi, hvis en Bodhisattvas praktiserer velgørenhed uden at bære på ideer om form, vil hans fortjeneste være ufattelig.
Subhuti, hvad tror du? Kan du måle den mængde af rum, der strækker sig mod øst?"
"Nej, Verdensærede, det kan jeg ikke."
"Subhuti, kan du så måle al rummet mod syd, vest og nord, eller i nogen anden retning, herunder nadir og zenit?”
"Nej, Verdensærede, det kan jeg ikke."
"Nuvel Subhuti, ligeså umålelig er en Bodhisattvas fortjeneste, når han praktiserer velgørenhed uden nogen tilknytning til udseende. Subhuti, Bodhisattvaer bør være standhaftige i klart at følge denne instruktion."
5 Sandhedens betydning og virkelighedens ankomst.
"Subhuti, hvad tror du? Kan Tathagataen genkendes ved hjælp af legemlige kendetegn?”
"Nej, Verdensærede, Tathagataen kan ikke genkendes ved hjælp af legemlige kendetegn. Hvorfor? Fordi Tathagataen har sagt, at legemlige kendetegn, ikke i virkeligheden er legemlige kendetegn.”
Buddha sagde: ” Subhuti, hvor som helst der er materielle kendetegn, er der vrangforestillinger, men de som forstår, at kendetegn i virkeligheden ikke er kendetegn, ser Tathagataen."
6 Sand tros sjældenhed.
Subhuti sagde til Buddha: "Verdensærede, vil der altid være nogle, som opfatter disse sandheder, efter de har hørt dem?"
Buddha sagde: "Subhuti, tal ikke sådan. I de sidste fem hundrede år efter Tathagataens Nirvana, vil der være folk med selvkontrol, baseret på fortjenstfuldhed, som vil fatte sandheden i disse belæringer. Men du må forstå, at disse mennesker ikke har styrket grundlaget for deres fortjenstfuldhed under bare en, to, tre eller fire Buddhaer, men under utallige Buddhaer, og deres dyder er af alle slags. Disse mennesker, idet de hører disse belæringer, vil øjeblikkeligt have indsigt ind i disses sandhed, og Tathagataen vil genkende dem. Han vil klart opfatte alle der har et rent hjerte og størrelsen af deres moralske kvaliteter. Hvorfor? Fordi de vil ikke falde tilbage til at have begreber om et ego, en personlighed, et væsen eller et adskilt individ. De vil ikke falde tilbage til ideer om iboende egenskaber, heller ikke om, at ting ikke har iboende egenskaber.
Hvorfor? Fordi, hvis disse mennesker tillod deres sind at gribe og fastholde noget som helst, vil de værne om ideer om et ego, en personlighed, et væsen og et adskilt individ. Og hvis de fastholdt ideen om, at ting havde iboende kvaliteter, ville de stadig værne om ideer om et ego, en personlighed, et væsen og et adskilt individ. Derfor bør man ikke fastholde, at ting har eller ikke har iboende egenskaber.
Dette er grunden til, at Tathagataen altid siger: ”Disse belæringer (denne Dharma) er som en tømmerflåde.” Buddhas belæringer skal kastes væk; hvor meget mere så ikke falske belæringer.”
7 Ingen realisering og ingen belæringer.
"Subhuti, hvad tror du? Har Tathagataen erkendt (virkeliggjort) den højeste perfekte oplysning? Giver Tathagataen sådanne belæringer?"
Subhuti svarede: "Som jeg forstår meningen med Buddhas belæringer, er der ikke nogen formulering af sandheden, der kan kaldes 'den højeste perfekte oplysning', og Tathagataen belærer heller ikke om noget sådant. Hvorfor? Fordi Tathagataen har sagt, at sandheden kan hverken forstås eller forklares, den er hinsides eksistens og ikke-eksistens.
Derfor er det, at dette uformulerbare princip er grundlaget for alle vise mænds forskellige systemer ('skoler')."
8 Opståen fra belæringerne.
"Subhuti, hvad tror du? Hvis nogen fyldte tre tusinde galakser med de syv skatte og gav dem alle væk som almisser, ville hans fortjeneste blive stor?"
Subhuti svarede: "I sandhed stor, Verdensærede. Hvorfor? Fordi fortjeneste er det samme som ikke-fortjeneste betegner Tathagaten fortjenesten som mægtig".
Buddha sagde: "Subhuti, hvis på den anden side nogen fattede og huskede blot fire linier af denne sutra og udlagde og forklarede dem for andre, ville hans fortjeneste være større. Hvorfor? Fordi, Subhuti, fra Dette udspringer alle Buddhaer og deres belæringer.
Subhuti, de såkaldte Buddhaer og belæringer, er i virkeligheden ikke Buddhaer og belæringer."
9 Én form, ingen form.
"Subhuti, hvad tror du? Vil en, som er trådt ind i det hellige livs strøm, sige til sig selv: 'Jeg er trådt ind i strømmen'?"
Subhuti svarede: "Nej, Verdensærede. Hvorfor? Fordi 'strøm indtræden' er blot en betegnelse. Der er ingen strøm indtræden. Disciplen, der ikke lader sig forvirre af hverken form, lyd, lugt, smag, berøring eller nogen anden kvalitet, kaldes en, der er trådt ind i strømmen."
"Subhuti, hvad tror du? Vil en, der kun har en genfødsel tilbage sige til sig selv: 'Jeg har opnået frugten af kun at skulle fødes én gang til'?"
Subhuti sagde: "Nej, Verdensærede. Hvorfor? Fordi at kun have én genfødsel tilbage er blot en betegnelse. Der er ingen bortgåen eller kommen ind i tilværelse. Det er derfor én, der har erkendt og virkeliggjort dette, kaldes 'én, der kun har én genfødsel tilbage'."
"Subhuti, hvad tror du? Siger en ærværdig, som aldrig mere skal genfødes som dødelig, til sig selv: 'Jeg har opnået frugten af aldrig mere at skulle vende tilbage'?"
Subhuti svarede: "Nej, Verdensærede. Hvorfor? Fordi 'en ærværdig, som aldrig mere vender tilbage', er blot en betegnelse. Der er ikke nogen ikke-venden tilbage, derfor betegnelsen 'en ærværdig der aldrig mere vender tilbage'."
"Subhuti, hvad tror du? Siger en hellig til sig selv: 'Jeg har opnået perfekt oplysning'?"
Subhuti sagde: "Nej, Verdensærede. Hvorfor? Fordi der ikke findes en tilstand, der hedder 'perfekt oplysning'. Verdensærede, hvis en hellig person tænker: 'Jeg har opnået perfekt oplysning', så vil han jo gribe og fastholde ideen om et ego, en personlighed, et væsen og et adskilt individ. Verdensærede, da Buddha erklærede, at jeg er forrest blandt hellige i korrekt samadhi, i at opholde mig afsondret og er fri fra alle lidenskaber, sagde jeg ikke til mig selv: 'Jeg er forrest blandt hellige i korrekt samadhi, i at opholde mig afsondret og er fri fra alle lidenskaber', Verdensærede, hvis jeg havde sagt til mig selv: 'Sådan er jeg', ville den Verdensærede ikke have sagt: 'Subhuti finder lykke i at dvæle i fred i tilbagetrukkethed i skoven'. Det er fordi, at Subhuti ikke dvæler nogetsteds. Derfor kaldes han 'Subhuti, lykkelige dvæler i fred i tilbagetrukkethed i skoven'."
10 Forvandlingen af et rent land.
Buddha sagde: "Subhuti, hvad tror du? For længe siden, da Tathagataen var hos Dipankara Buddha, havde han da en vis grad af opnåelse i Dharmaen?"
"Nej Verdensærede. Da Tathagaten var hos Dipankara Buddha, havde han ingen grad af opnåelse i Dharmaen."
"Subhuti, hvad tror du? Etablerer en Bodhisattva majestætiske Buddhalande"?
”Nej, Verdensærede, Hvorfor? Fordi etablering af majestætiske Buddhalande ikke er majestætisk etablering; dette er blot en betegnelse."
Så fortsatte Buddha: "Derfor, Subhuti, bør alle Bodhisattvaer, små såvel som store, udvikle et rent, klart sind, der ikke gør sig afhængigt af lyd, smag, berøring, lugt, eller nogen anden kvalitet. En Bodhisattva bør udvikle et sind, der ikke dvæler ved noget som helst; således bør han etablere det.
Subhuti, dette kan sammenlignes med et menneskeligt legeme så stort som Sumeru bjerget. Hvad mener du, ville et sådant legeme være mægtigt?"
"I sandhed mægtigt, Verdensærede. Det er, fordi Buddha har forklaret, at intet legeme er et mægtigt legeme."
11 Fortrinene ved uskabt fortjeneste.
"Subhuti, hvis der var lige så mange Gangesfloder, som der er sandkorn i Ganges, ville alle deres sandkorn være mange?"
Subhuti sagde: "I sandhed mange, Verdensærede! Selv Gangesfloderne ville være utallige, hvor mange flere ville så ikke deres sandkorn være?"
"Subhuti, jeg vil fortælle dig en sandhed. Hvis en retskaffen mand eller kvinde fyldte tre tusinde galakser af verdner med de syv skatte for hvert sandkorn i alle disse Gangesfloder og gav alt væk i almisser, ville hans fortjeneste være stor?"
Subhuti svarede: "I sandhed stor, Verdensærede!"
Så sagde Buddha: "Ikke desto mindre, Subhuti, hvis en retskaffen mand eller kvinde studerer denne sutra, blot længe nok til at fatte fire linier og udlægger og forklarer dem til andre, så ville en sådan persons fortjeneste være langt større."
12 Iæreholdelse af den sande lære.
"Yderligere, Subhuti, bør du vide, at hvorsomhelst denne sutra bliver bekendtgjort med bare så lidt som fire linier, det sted bør æres af alle væsner fra alle gude- menneske- og titan-verdner, som om det er en buddhistisk helligdom. Hvor meget mere velsignet er ikke en, der er i stand til at modtage og huske, læse og fremsige hele sutraen!
Subhuti, du skal vide, at sådan en opnår den højeste og mest vidunderlige sandhed. Hvorsomhelst denne hellige sutra måtte blive forkyndt, skal du forholde dig, som var du i nærheden af Buddha og hans ærværdige disciple."
13 Holden fast ved den sande lære.
Så spurgte Subhuti Buddha: "Verdensærede, under hvilket navn skal denne sutra kendes, og hvorledes skal vi modtage og huske den?"
Buddha sagde: "Denne sutra skal kendes som 'Visdommens Perfektions Diamant'. Således skal du modtage og huske den. Og hvordan det Subhuti? Det, som Buddha erklærer som visdommens perfektion, er i virkeligheden ikke visdommens perfektion; det er blot den betegnelse givet til den. Subhuti, hvad tror du? Har Tathagataen en lære han underviser i?"
Subhuti sagde: "Verdensærede, Tathagataen har intet at undervise i."
"Subhuti, hvad tror du? Ville der være mange støvpartikler i tre tusinde galakser af verdner?"
Subhuti svarede: "Sandelig mange, Verdensærede!"
"Subhuti, Tathagataen siger, at disse støvpartikler ikke er virkelige, derfor kaldes de støvpartikler. Tathagataen erklærer, at en verden ikke er en verden, den kaldes blot en verden.”
”Subhuti, hvad tror du? Kan Tathagataen genkendes ved hjælp af en perfekt persons 32 fysiske karakteristika?"
"Nej, Verdensærede, Tathagataen kan ikke genkendes ved hjælp af dem. Hvorfor? Fordi Tathagataen siger, at de ikke er virkelige, men blot kaldes de 32 karakteristika."
"Subhuti, hvis på den ene side, en retskaffen mand eller kvinde ofrer lige så mange liv som der er sandkorn i Ganges, og på den anden side, hvis nogen modtager og husker blot fire linier af denne sutra og udlægger og forklarer den for andre, vil den sidstes fortjeneste være større."
14 Adskillelse fra form.
Efter at have hørt denne sutra, forstod Subhuti dens dybe mening og var rørt til tårer. Han sagde til Buddha: "Hvor vidunderligt, Verdensærede, at du giver disse dybsindige belæringer. Aldrig har jeg hørt sådan en fremstilling siden mit visdomsøje for længe siden først blev åbnet. Verdensærede, hvis nogen lytter til disse belæringer med åbenhed, med et rent og klart sind, vil en forestilling om fundamental virkelighed straks fødes. Vi bør vide, at en sådan person vil opnå den mest værdifulde fortjeneste. Verdensærede, sådan en opfattelse af fundamental virkelighed er ikke en særskilt forestilling, derfor siger Tathagataen, at 'opfattelse af fundamental virkelighed' blot er en betegnelse.
Verdensærede, efter at have lyttet til denne belæring, modtager og husker jeg den med tillid og forståelse. Dette er ikke svært for mig, men i den kommende tid, den sidste femhundredeårs periode, hvis der er mænd eller kvinder, der har chancen for at høre denne belæring, som modtager og husker den med tillid og forståelse, vil disse personer være yderst bemærkelsesværdige. Hvorfor? Fordi de vil være fri fra forestillingen om et ego, fri fra forestillingen om en personlighed, fri fra forestillingen om et væsen og fri fra forestillingen om et adskilt individ. Hvorfor? Fordi at udskille et ego er fejlagtigt. Ligeledes er udskillelsen af en personlighed, et væsen og et adskilt individ fejlagtigt. Hvorfor? Fordi de, som har lagt alle fænomeners kendetegn bag sig, kaldes oplyste."
Buddha sagde: "Ja, sådan er det Subhuti, netop således. Hvemsomhelst, som lytter til disse belæringer og hverken er fyldt med ængstelse, frygt eller skræk, er en bemærkelsesværdig person. Hvorfor? Fordi, Subhuti, som Tathagataen siger, den største fuldkommenhed ikke er den største fuldkommenhed, men kaldes blot den største fuldkommenhed.
Subhuti, det Tathagataen kalder fuldkommengørelse af tålmodighed er ikke den sande fuldkommengørelse af tålmodighed, men blot en betegnelse. Hvorfor? Fordi, Subhuti, da mit legeme i et tidligere liv blev skamferet af Rajaen af Kalinga, havde jeg ikke nogen opfattelse af et ego, en personlighed, et væsen eller et adskilt individ. Hvorfor? Fordi, hvis jeg, da min krop tidligere blev sønderlemmet, stadig havde haft opfattelsen af et ego, en personlighed, et væsen eller et adskildt individ, ville jeg være blevet optændt af følelser af vrede og had. Subhuti, jeg husker også, at førhen i et af mine tidligere femhundrede jordiske liv, var jeg en asket, der praktiserede tålmodighed, og selv da havde jeg ingen opfattelse af et ego, en personlighed, et væsen eller et adskilt individ. Derfor, Subhuti, bør Bodhisattvaer efterlade alle fænomeners kendetegn og vække tanken om den højeste oplysning ved ikke at tillade deres sind at at være afhængigt af forestillinger vækket af lyd, lugt, smag, berøring eller andre kvaliteter. Deres sind bør holdes uafhængigt af de tanker, der opstår i det. Hvis sindet er afhængigt af noget som helst, har det intet sikkert tilholdssted. Det er derfor, at Buddha siger, at Bodhisattvaers sind ikke bør handle ud fra tings udseende under udøvelse af velgørenhed. Subhuti, idet Bodhisattvaer praktiserer velgørenhed, bør de gøre det på denne måde. Ligesom Tathagataen erklærer, at kendetegn ikke er kendetegn, erklærer han også, at levende væsner i virkeligheden ikke er levende væsner.
Subhuti, Tathagataen er ham som erklærer sandheden, det, der er grundlæggende, ham som erklærer det, der er endegyldigt. Han erklærer ikke det, som er misvisende eller urigtigt. Subhuti, den sandhed, som Tathagataen har opnået, er hverken virkelig eller uvirkelig.
Subhuti, hvis en Bodhisattva praktiserer gavmildhed med et sind, som er optaget af form, er han som en mand, der famler blindt rundt i mørke, men hvis en Bodhisattva praktiserer gavmildhed med et sind fri af form, er han som en mand med åbne øjne i det klare morgenlys, for hvem alle typer af genstande er klart synlige.
Subhuti, hvis der er gode mænd og kvinder i tiden, som kommer, der er i stand til at modtage, huske og recitere denne sutra, så vil Tathagataen ved hjælp af sin Buddhavisdom klart genkende dem, og hver og en af disse personer vil bringe umålelige fortjenester til modenhed."
15 Fortjenesten ved at forstå denne belæring.
"Subhuti, hvis på den ene side, en retskaffen mand eller kvinde om morgenen udfører lige så mange selvfornægtende gavmilde handlinger, som der er sandkorn i Ganges, og udfører igen om middagen lige så mange og igen om aftenen, og fortsætter med det gennem utallige tidsaldre, og hvis der, på den anden side, er en person, som, efter at have lyttet til disse belæringer, ikke afviser dem, vil denne sidste være mere velsignet. Men det kan ikke sammenlignes med én, som skriver dem ned, modtager dem, bevarer dem og forklarer dem for andre.
Subhuti, vi kan opsummere dette ved at sige, at vi hverken kan forestille os eller vurdere den fulde værdi af disse belæringer, ej heller kan vi fastslå nogen grænse for den. Tathagataen har erklæret disse belæringer til gavn for indviede i den højeste vej. Enhver, som kan studere dem, recitere dem og udbrede dem i andre lande, vil helt klart blive opfattet af Tathagataen, og vil opnå fuldbyrdelse af fortjeneste hinsides beregning – ubegrænset, ufattelige. I ethvert tilfælde, vil en sådan person være eksempel på fuldkommen uforlignelig oplysning. Hvorfor? Fordi, Subhuti, de, som er tilfredse med begrænsede doktriner, der indeholder begreber om et ego, en personlighed, et væsen og et adskilt individ, vil ikke være i stand til acceptere, modtage, studere, recitere og åbent forklare disse belæringer.
Subhuti, hvorsomhelst disse belæringer findes, bør hele verdenen af himmelske væsner, mennesker og asuraer ofre tilbedelse, for du skal vide, at et sådant sted er helligt som en helligdom, og bør æres af alle med ceremonielle knæfald og rundgang (circumambulationer) og ofring af blomster og røgelse."
16 Evnen til at vaske karmiske hindringer væk.
"Yderligere, Subhuti, hvis en retskaffen mand eller kvinde, som modtager, husker og reciterer denne sutra skulle blive foragtet, vil deres uheldige skæbne være det uundgåelige resultat af negative handlinger begået i tidligere jordiske liv. På grund af deres nuværende uheldige skæbne, vil virkningen af tidligere negative handlinger blive neutraliseret, og de vil være i stand til at opnå fuldkommen uforlignelig oplysning.
Subhuti, jeg husker, at i de forgangne utallige æoner, før Dipankaras ankomst, mødte jeg 84.000 myriader af milliarder af Buddhaer, og jeg ofrede til alle disse Buddhaer og tjente dem uden den mindste fejl. Ikke desto mindre, hvis nogen er i stand til at modtage, huske, studere og recitere denne belæring i den sidste femhundredeårs periode, vil hans fortjeneste langt overgå min, da jeg tjente alle disse Buddhaer, for min kan ikke regnes for en hundrededel, end ikke en tusindedel, en titusindedel eller en hundredetusindedel deraf. Sandelig, sådan en sammenligning er slet ikke mulig!
Subhuti, hvis jeg fuldt skulle detaljere den fortjeneste, som disse retskafne mænd eller kvinder, der modtager, husker, studerer og reciterer denne belæring i den sidste periode, ville mine tilhørerer blive fyldt med tvivl, og ville blive mistænkelige og ikke tro på Buddhas lære. Subhuti, denne belæring er ufattelig og usammenlignelig, og ligeledes er frugten af dens belønning ufattelig."
17 Intet selv når alt kommer til alt.
Da spurgte Subhuti: "Verdensærede, hvis en retskaffen mand eller kvinde ønsker at virkeliggøre uforlignelig oplysning, hvorledes bør de dvæle og hvordan skal de kontrollere deres tanker?"
Buddha sagde til Subhuti: "En retskaffen mand eller kvinde, som ønsker at virkeliggøre uforlignelig oplysning, skal have denne holdning: 'Jeg må befri alle levende væsner, og dog når alle er blevet befriet, er der i sandhed ingen der er blevet befriet'. Hvorfor? Fordi, Subhuti, hvis en Bodhisattva klynger sig til ideen om et ego, en personlighed, et væsen og et adskilt individ, er han ingen sand Bodhisattva. Og hvorfor? Fordi, Subhuti, der er i virkeligheden ikke en formel, der fører til virkeliggørelse af uforlignelig oplysning.
Subhuti, hvad tror du? Da Tathagataen var hos Dipankara, havde han nogen formel, ved hvis hjælp han opnåede uforlignelig oplysning?"
"Nej Verdensærede. Som jeg forstår meningen af Buddhas belæring: da han var hos Dipankara Buddha, havde han ingen formel, ved hvilken han opnåede uforlignelig oplysning."
Buddha sagde: "Netop, Subhuti, netop; der var faktisk ingen formel, ved hvilken Tathagataen opnåede uforlignelig oplysning. Subhuti, hvis der havde været nogen form for formel, ville Dipankara Buddha ikke have forudsagt: 'En gang i fremtiden vil du blive en Buddha ved navn Shakyamuni.' Men Dipankara Buddha forudså netop dette, fordi der faktisk ikke er nogen formel for virkeliggørelse af uforlignelig oplysning. Tathagata er et begreb, der omfatter alle formler. Hvis nogen stadig siger, at Tathagataen opnåede uforlignelig oplysning, vil jeg sige dig Subhuti, der er ingen belæringer, ved hvis hjælp Buddha opnåede det. Subhuti, grundlaget for Tathagataens oplysning er fuldstændig hinsides; den er hverken virkelig eller uvirkelig. Derfor siger Tathagataen, at hele verdenen af formler i virkeligheden ikke er sådan, den kaldes blot 'verdner af formler'.
Subhuti, forestil dig, at der er en mand, hvis legeme er gigantisk."
Subhuti sagde: "Den Verdensærede har erklæret, at et sådant legeme ikke er gigantisk, det kaldes blot et gigantisk legeme."
"Subhuti, på samme måde, hvis en Bodhisattva siger: 'Jeg vil befri alle levende væsner', kan han ikke med sandhed kaldes en Bodhisattva. Hvorfor? Fordi Subhuti, der findes virkeligt ikke en sådan tilstand, der kaldes Bodhisattva-skab. Buddha har belært, at alle ting er uden selv-hed, uden personlighed, uden ego, uden adskilt individ. Subhuti, hvis en Bodhisattva erklærer: 'Jeg vil fremkalde majestætiske Buddhalande', så kald ham ikke en Bodhisattva, for 'fremkaldelse af majestætiske Buddhalande' er i virkeligheden ikke noget sådant, men har blot den betegnelse.
Subhuti, en Bodhisattva, som er fuldstændig fri af nogen forestilling om adskilt selv-hed, kan i sandhed kaldes en Bodhisattva."
18 Ét legeme, én vision.
"Subhuti, hvad tror du? Har Tathagataen menneskeøjne?"
"Ja, Verdensærede, Tathagataen har menneskeøjne."
"Subhuti, hvad tror du? Har Tathagataen guddommelige øjne?"
"Ja, Verdensærede, Tathagataen har guddommelige Øjne."
"Subhuti, hvad tror du? Har Tathagataen visdomsøjne?"
"Ja, Verdensærede, Tathagataen har visdomsøjne."
"Subhuti, hvad tror du? Har Tathagataen Dharma-øjne?"
"Ja, Verdensærede, Tathagataen har Dharma-øjne."
"Subhuti, hvad tror du? Har Tathagataen Buddha-øjne?"
"Ja, Verdensærede, Tathagataen har Buddha-øjne."
"Subhuti, hvad tror du? Siger Tathagataen at sandkornene i Ganges er sandkorn?"
"Ja, Verdensærede, Tathagataen siger, at de er sandkorn."
"Subhuti, hvis der var lige så mange Ganges floder som der er sandkorn i Ganges, og hvis der var et buddha-land for hvert sandkorn i alle disse floder, ville disse buddha-lande være mange?"
"Sandelig mange Verdensærede."
Buddha sagde: "Hvor mange levende væsner, der end er i alle disse verdner, selv om de har mange forskellige sind, forstår Tathagataen dem alle. Hvorfor? Fordi disse sind, som Tathagataen taler om, ikke er sind, men blot kaldes sind. Og hvorfor? Fordi, Subhuti, det er umuligt at fastholde det fortidige sind, det er umuligt at holde fast i det nutidige sind, og det er umuligt at fatte det fremtidige sind."
19 Læren som gennemtrænger virkeligheden.
”Subhuti, hvad tror du? Hvis nogen fyldte tre tusinde galakser med de syv skatte og gav alt væk i godgørenhedsgaver, ville denne person høste stor fortjeneste?"
"Ja, Verdensærede, giveren ville høste stor fortjeneste."
"Subhuti, hvis fortjenesten var virkelig, ville Tathagataen ikke sige, at den var stor, men fordi den er uden grundlag, karakteriserer Tathagataen den som stor."
20 Hinsides form, hinsides udseende.
"Subhuti, hvad tror du? Kan Buddha opfattes ved hjælp af sit perfekte fysiske legeme?"
"Nej, Verdensærede, Tathagaten kan ikke opfattes ved hjælp af sit perfekte fysiske legeme. Hvorfor? Fordi Buddha siger, at et perfekt fysisk legeme ikke er et sådant. Det kaldes blot et perfekt fysisk legeme."
"Subhuti, hvad tror du? Kan Tathagataen opfattes ved hjælp af nogen iagttagelige kendetegn?"
"Nej, Verdensærede, Tathagataen kan ikke opfattes ved hjælp af nogen iagttagelige kendetegn, fordi Tathagataen siger, at iagttagelige kendetegn ikke er sådanne, men blot kaldes iagttagelige kendetegn."
21 Ikke undervise, hvad man underviser i.
"Subhuti, sig ikke at Tathagataen tænker: 'Jeg må fremlægge sandheden'; hav ikke en sådan tanke. Hvorfor? Fordi, hvis nogen siger således, så vil han tilsmudse Buddha og være ude af stand til at forstå mine belæringer. Subhuti, med hensyn til at fremlægger sandheden: Sandheden kan ikke bekendtgøres, så en fremlæggelse af sandheden er blot en betegnelse."
Da sagde den vise Subhuti til Buddha: "Verdensærede, vil der i fremtiden være levende væsner, som vil fatte denne belæring, når de hører den?"
Buddha sagde: "Subhuti, de levende væsner, du lige nævnte, er hverken levende væsner eller ikke levende væsner. Hvorfor? Fordi, Subhuti, Tathagataen siger, at levende væsner faktisk ikke er sådanne, de kaldes blot levende væsner."
22 Ingen sandhed, ingen virkeliggørelse.
Subhuti spurgte Buddha: "Verdensærede, i opnåelsen af uforlignelig perfekt oplysning, opnåede du overhovedet intet?"
Buddha svarede: "Netop, Subhuti, således er det. Da jeg opnåede virkeliggørelsen af uforlignelig perfekt oplysning, erhvervede jeg ikke den mindste ting; derfor kaldes det uforlignelig perfekt oplysning."
23 Med et rent sind kultiver det, som er lykkebringende.
"Yderligere, Subhuti, dette er overalt, uden forskelle eller grader, derfor kaldes det virkeliggørelse af uforlignelig perfekt oplysning. Det opnås direkte ved frihed fra adskilt personligt selvhed, og ved at praktisere alle former for godhed.
Subhuti, selv om vi taler om godhed, erklærer Tathagataen, at der ikke er nogen godhed, det kaldes blot godhed."
24 Fortjeneste og visdom hinsides sammenligning.
"Subhuti, hvis, på den ene side, en person giver i velgørenhed så store mængder af de syv skatte, som der ville svare til lige så mange Sumeru bjerge, som der ville være i tre tusinde galakser, og på den anden side, en anden person modtager, husker, studerer og reciterer blot fire linier fra denne belæring om visdommens perfektion og klart udlægger den for andre, vil fortjenesten fra det første ikke være en hundrededel af det, som den anden opnår. De kan slet ikke sammenlignes."
25 Instruktioner uden at instruere.
"Subhuti, hvad tror du? Sig ikke, at Tathagataen har forestillinger om: 'Jeg må befri alle levende væsner'. Tillad ikke en sådan tanke Subhuti. Hvorfor? Fordi der faktisk ikke er nogen levende væsner, som Tathagataen kan befri. Hvis der var levende væsner, som Tathagataen kunne befri, ville han jo have opfattelsen af et ego, en personlighed, et væsen og et adskilt individ.
Subhuti, selv om almindelige mennesker mener, at egoet er virkeligt, erklærer Tathagataen, at ego ikke er forskelligt fra ikke-ego. Subhuti, de som Tathagataen betegner som almindelige mennesker er i virkeligheden ikke almindelige mennesker, de kaldes blot almindelige mennesker."
26 Sandhedslegemet er ikke et kendetegn.
"Subhuti, hvad tror du? Kan Tathagata genkendes ved hjælp af de 32 fysiske kendetegn?"
Subhuti svarede: "Nej, en Tathagata kan bestemt ikke genkendes ved hjælp af dem."
Buddha sagde: "Subhuti, hvis Tathagataen kunne genkendes på sine 32 fysiske kendetegn, ville en verdenshersker være en Tathagata."
Subhuti sagde til Buddha: "Verdensærede, som jeg forstår dine ord, kan Tathagataen ikke genkendes ved hjælp af sine 32 fysiske kendetegn."
Derpå reciterede Tathagataen følgende vers:
"Den, som ser mig som form,
Som søger mig gennem lyd,
Forkerte er hans skridt på vejen,
For han kan ikke opfatte Tathagataen.”
27 Intet sluttede, intet er nedbrudt.
”Subhuti, hav ikke sådanne tanker som: 'Tathagataens opnåelse af perfekt uforlignelig oplysning var på grund af hans perfekte form'. Subhuti, sky sådanne tanker. Det kunne ikke være på grund af sit perfekte legeme, at Tathagataen opnåede perfekt uforlignelig oplysning. På den anden side, hvis du mener, at et oplyst væsen er et, som erklærer, at alle åbenbare former er udslukt, bliv ikke vildledt. Hvorfor? Fordi en, som har virkeliggjort uforlignelig oplysning, bekræfter ikke nogen formel, som støtter udryddelsen af noget som helst"."
28 Ingen ejendele, ingen tilknytning.
"Subhuti, hvis, på den ene side, en Bodhisattva, i sin praksis af godgørenhed, gav så meget af de syv skatte, at de fyldte så mange verdner, som der er sandkorn i Ganges, og, på den anden side, en person erkender, at alle ting er uden ego og derved opnåede fuldkommengørelse af tålmodig overbærenhed, ville denne sidstes fortjeneste langt overgå den førstes. Hvorfor? Fordi, Subhuti, alle Bodhisattvaer er ligeglade med belønning for deres fortjeneste."
Subhuti spurgte Buddha: "Verdensærede, hvad betyder det, at Bodhisattvaer er ligeglade med belønning for deres fortjeneste?"
"Subhuti, Bodhisattvaer, som opnår fortjeneste, er ikke bundet af ønsker om belønning."
29 Perfekt holdnings fuldstændige stilhed.
"Subhuti, hvis nogen siger, at Tathagataen kommer eller går, sidder eller ligger, forstår han ikke, hvad jeg mener. Hvorfor? Fordi Tathagataen hverken kommer noget steds fra eller går noget sted hen, derfor kaldes han Tathagata."
30 Begrebet væsners betydning.
"Subhuti, hvad tror du? Hvis en retskaffen mand eller kvinde maler et uendeligt antal galakser til støv, ville disse støvpartikler være mange?"
Subhuti svarede: "Ganske mange, Verdensærede. Hvorfor? Fordi, hvis de virkelig eksisterede, ville Buddha ikke sige, at de var støvpartikler. Og hvorfor? Fordi, når Buddha taler om støvpartikler, er de ikke så, men kaldes blot støvpartikler. Verdensærede, når Tathagataen taler om galakser af verdner, er de ikke verdner, men kaldes blot sådan. Hvorfor? Fordi, hvis de faktisk eksisterede, ville de være selv-eksisterende universer. 'Univers' er blot en talemåde."
"Subhuti, ord kan ikke forklare universets sande natur. Kun almindelige mennesker bundet af begær bruger disse vilkårlige forskelle."
31 Dan ikke begreber og holdninger.
"Subhuti, hvad tror du? Hvis nogen siger, at Buddha erklærer nogen begreb af et ego, en personlighed, et væsen og et adskilt individ, ville du mene, at den person forstår, hvad jeg mener?"
”Nej, Verdensærede, en sådan person ville ikke have en sund forståelse af Tathagataens belæringer. Fordi den Verdensærede har erklæret, at opfattelsen af et ego, en personlighed, et væsen og et adskildt individ som eksisterende, er fejlagtigt – disse begreber er blot udtryksformer."
"Subhuti, den, der søger at virkeliggøre perfekt uforlignelig oplysning, bør forstå alle de forskellige ting på samme måde og afskære opståelse af holdninger, som blot er baseret på aspekter. Subhuti, de såkaldte aspekter er ikke sådanne, men kaldes blot tingenes aspekter."
32 Syner er ikke virkelige.
”Subhuti, nogen fylder måske utallige verdner med de syv skatte og giver dem væk i gaver, men hvis en retskaffen mand eller kvinde vækker tanken om oplysning og modtager, husker, studerer og reciterer blot fire linier af denne belæring og udlægger den for andre, vil denne sidstes fortjeneste langt overgå den førstes.
På hvilken måde bør han forklare dem til andre? Ved at være uden tilknytninger til udseende, ved at dvæle i virkelig sandhed.
Så jeg siger til dig:
Alle sammensatte ting
Er som en drøm, en illusion, en boble og en skygge.
Er som en dugdråbe og et lynglimt.
Således skal de betragtes."
Da Buddha var færdig med sine belæringer, blev den ærværdige Subhuti sammen med alle munke, nonner, lægbrødre og lægsøstre og alle verdner af guder, mennesker og asuraer fyldt med glæde, og idet de tog det oprigtigt til deres hjerte, gik de deres vej.